Data har aldrig været så meget værd som nu. Derfor tag og beskyt dine data

Der har aldrig været så vigtigt at tage IT-sikkerheden alvorligt som nu. De seneste år er der sket en markant stigning i antallet af cyberangreb, hvor virksomhederne har fået enten dyrebare data destrueret eller deres data taget som gidsel af IT-kriminelle som kræver store løsepenge.

Ingen kan vide sig sikker

Stigningskurven for cyberangreb er så stejl, at selv Danmarks mest ressourcestærke virksomheder kan stå magtesløse. I 2017 mistede A.P. Møller Mærsk et gigantisk beløb, op mod 1,9 milliarder kroner i tabt omsætning på et angreb med Ransomware, hvor en ret ubetydelig regnskabssoftware – som Mærsk brugte til at betale skat i Ukraine med – var blevet inficeret med NotPetya-virussen. I dette angreb blev en perifer computer manipuleret til at kryptere udvalgte filer, mens den viste forfalsket skærmbillede, som ligner Microsoft Checkdisk-værktøj til at rette diskfejl.

Denne simple hændelse, hvor inficerede data spredte sig som en steppebrand, førte til nedbrud over hele jordkloden. Kunderne kunne ikke komme til at lave en ordre – og handlede derfor hos konkurrenterne. Fra vor egen verden kender vi et transportfirma, hvor et cyberangreb jammede logistikken så eftertrykkeligt, at lagre med køl/frost blev ødelagt og kunne ikke sælges. Herudover kommer farerne ved den øgede outsourcing af data-opgaver uden for EU’s grænser. Mange fejlmuligheder opstår, når der skal spares penge.

Skaderne holdes hemmelige

Når vi ikke hører om de mange tilfælde af cyberkriminalitet som virkelig gør nas, skyldes det at de berørte firmaer helst ikke vil fremstå skrøbelige! Vidst er det muligt for de IT-specialister vi har tilknyttet at redde dele af de ødelagte data. Men det er en dyr og omstændelig proces. Det eneste sikre er at køre Backup og blive del af en tjekket løsning som den IT-Hotellet tilbyder. Det være sig remote backup på en eksisterende installation og/eller dedikerede virtuelle servere i vor atomsikre bunker. For selv om fx NotPeya-virussen nu er dæmmet ind, udvikles der hastigt nye former for malware, som vi endnu ikke kender navnene på. Karakteristisk for disse angreb er, at selv de nyeste og bedste antivirusprogrammer hælder til at være en dag bagud. Hvilket betyder, at softwaren identificerer den indgående trussel, men ikke har nået at blive opdateret så det er i stand til at afvise eller isolere angrebet.

EU’s persondataforordning stiller krav

Hvis outsourcing til fjerne himmelstrøg udenfor EU’s jurisdiktion gør, at man ikke helt kan drage fordel af EU’s beskyttelse, så betyder den beskyttelse EU tilbyder omvendt, at der snart tårner massive skrappe krav op, hvad angår EU’s persondataforordning som bliver del af dansk lovgivning 25. maj 2018.

Fra den dag bliver det dyrt for virksomheden ikke at have styr på sine data. Forordningen tager nemlig højde for, at data og navnlig persondata kan befinde sig forskellige steder, og da cyberkriminalitet let kan føre til at en masse persondata frigives, vil et heraf følgende nedbrud kunne give dobbelt hovedpine. Ikke blot skal virksomheden forsøge at retablere sine systemer, men vil også kunne blive anklaget for mangler i persondatasikkerhed. Med de nye regler følger nemlig udsigten til markant højere bøder, hvis dataforordningen overtrædes. Bøderne kan blive så høje som 4% af virksomhedens totale omsætning.

Tag kontrol. Brug IT-Hotellet

Det vigtigste er, at virksomheden får total kontrol over sine data. Her hjælper vi med en atomsikker backup-løsning. Du kan få mere at vide om kravene fra den nye, kommende EU-persondataforordning her.

Tilføj en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

En del af

BFIH Logo

Partners

Authorized-partner-Heimdal

Kreditvurdering

Vi er en kreditværdig virksomhed baseret på Bisnodes kreditvurderingssystem. Vurderingen er foretaget ud fra en mængde forskellige beslutningsregler. Oplysningerne bliver opdateret dagligt via Bisnodes database. Kreditvurderingen af virksomheden er således altid aktuel.

IT-Hotellet ApS © 2018. All rights reserved.