Sikkerhed starter med sikre servere

3D-printede reservedele er fremtiden for skibe og fly, hvis ellers sikkerhedsproblemerne kan løses

Fra at være noget næsten ubrugeligt legetøj man grinede af, er 3D-printing, eller additive manufacturing som det korrekt hedder, blevet et varmt emne i reservedelsbranchen.

Navnlig i Danmarks mægtige maritime industri, hvor det koster spidsen af en jetjager at flyve reservedele ud på Mærsks kæmpeskibe, er der stor interesse for additive manufacturing.

I en diger rapport fra 2017 ”The future of spare parts is 3D” forudser tre tyske forskere, at den tyske reservedelsbranche i 2027 vil spare 3 milliarder Euro på at kunne fremstille dele direkte. Næsten alle adspurgte leverandører tror, at de er i gang med at 3D-printe dele inden 2022.

Efter at Rotterdams gigantiske havn allerede har indrettet et additive manufacturing lab, hvor man med robotstyrede 3D-printere kan fremstille skibspropeller i metal, eksperimenterer Mærsk og J. Lauritzen nu med 3D-printere på de syv have. Målet er at kunne fremstille reservedele fra for eksempel MAN B&W ombord.

Med angst og bæven

Den store knast i dette arbejde er frygten for kopiering og hacking. Reservedelsleverandørerne er af gode grunde lettere paranoide over at give CAD-filer, hertil data om procesparametre og materialesammensætning, fra sig. Disse sikkerhedsmæssige risici er der omvendt firmaer som kan se en fordel i at eliminere. Create it REAL i Aalborg, der forsyner rederierne med 3D-printere, har således udviklet egen platform med egen real-time processor og dekryptering direkte i printeren. ”Vores forretningsmodel kan sammenlignes med at lytte til Spotify,” hedder det fra CEO Jeremie Pierre Gay. ”Du får ikke adgang til mp3’en, men kan stadig lytte til musikken. Vi arbejder på at skabe det samme positive miljø, hvor slutbrugerne får adgang til originalt mærkevareindhold, og indehaverne af Intellectual Property beholder deres rettigheder.”

Alt lader sig kopiere

Når man spørger datalogen og Nicolas Padfield fra Roskilde Universitet, der er ekspert i additive manufacturing, om det vedvarende er muligt at sikre de intellektuelle rettigheder, er svaret: ”Både indenfor film og musik har teknisk kopisikring ikke holdt længe. Under 2. verdenskrig kunne tyskerne ikke holder Enigma-kodemaskinerne hemmelige, selv om den krævede såvel en krypteringsdel som en afkrypteringsdel. Det er med andre ord supersvært at holde på hemmeligheder. Omvendt har Spotify og Netflix gjort det så tilpas besværligt, at du virkelig skal ville det. Med 3D-printere som Create it REAL, hvor rettighedsindehaverne har del i såvel kryptering som dekryptering, kan der være en længere tidshorisont.”

Blockchain forhindrer kopiering

Når man spørger datalogen Jacob Heiberg, der fra sit domicil i Thailand rådgiver internationalt, bekræfter han, at ordentlig kryptering kræver, at 3D-fabrikanten er med på idéen.

”Hvis rettighedsindehaverne har en blockchain, hvor autenticitet kan verificeres, kan det nemt bevises, hvis nogen uretmæssigt har benyttet copyrighted materiale. Såfremt reservedelsfabrikanterne får samme indtjening som ved at sælge fysiske dele, burde det være interessant for dem.”

Jacob Heiberg henviser til Hilti, der udlejer værktøjer og serviceaftaler, hvor de med iot og sensorer kan forudse nedbrud og servicere før problemer opstår.

”Blockchain er offentligt og indtil videre ikke muligt at hacke,” slutter Jacob Heiberg.

Disse udmeldinger forudsætter selvsagt, at der er helt styr på serverdelen og dens sikkerhed. På Create it REAL’s sikkerhedsdiagram angives serverdelen som den sikre del, mens hacking-risikoen befinder sig fra brugercomputeren til 3D-printeren. Alle ved dog, at 3D printing secure solution aldrig kan finde sted, hvis server til brugercomputer ikke er sikker. Og det det her, at IT-HOTELLET kommer med i billedet. Hos os får du den sikre løsning, som for eksempel kan danne grundlag for en indsats – også på de syv have.

Tilføj en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

En del af

BFIH Logo

Partners

Authorized-partner-Heimdal

Kreditvurdering

Vi er en kreditværdig virksomhed baseret på Bisnodes kreditvurderingssystem. Vurderingen er foretaget ud fra en mængde forskellige beslutningsregler. Oplysningerne bliver opdateret dagligt via Bisnodes database. Kreditvurderingen af virksomheden er således altid aktuel.

IT-Hotellet ApS © 2018. All rights reserved.