PET gemmer slettede data et hemmeligt sted

Selv om Politiets Efterretnings Tjeneste (PET) er forpligtet til at slette følsomme personoplysninger, senest 15 år efter man har indhentet dem, kan dagbladet Politiken nu gennem aktindsigt afsløre, at PET løbende overfører ”slettede” oplysninger til et hemmeligt sted.

Selv om PET med ”logisk sletning” har opfundet en passende betegnelse for personfølsomme data som ”behandles adskilt fra PET’s øvrige oplysninger og kun kan tilgås af særligt udpegede personer i PET”, er flere sagkyndige oprørte over, at PET forsøger at smyge sig udenom lovgivningen på området.

Forskerne er forargede

Hvor lektor Pernille Boye Koch fra Roskilde Universitet mener, at man reelt har sat en del af PET-loven ud af kraft, mener chefjurist i Amnesty International Claus Juul at ”vi har ikke et system, som beskytter danskernes retssikkerhed”.

Men hvordan ser PET’s hemmelige arkiv så ud, har vi spurgt redaktør Anders Kjærulff, Radio24syv”Jeg ved det ikke, men jeg forestiller mig en stor mainframe computer, den klassiske løsning, med en skærm. Den er ikke koblet på Internettet. Den står i et lukket rum med en aflåst dør det rigtige sted. Det kunne være i de underjordiske anlæg under lyttestationen på Aflandshage. Måske er mainframe-computeren, der godt kan have et ældre styresystem, nede i det underjordiske, mens terminalen er over jorden.”

PET gemmer data i Washington

På Version2.dk, hvor vi har spurgt os for, mener Ditlev Petersen, at lageret ”plejer at ligge i en skuffe på den danske ambassade i USA”. Hvilket faktisk ikke er helt grebet ud af luften. I 1969 kom det i Jyllands-Posten frem, med tidligere justitsminister Knud Thestrup som kilde, at PET i 1969-70 faktisk havde mikrofotograferet sit arkiv med personfølsomme oplysninger om 400.000 danskere og deponeret kopien på den danske ambassade i Washington.

Siden 68’erne var i vælten med ungdomsoprør og demonstrationer kan forholdet mellem offentligheden og efterretningstjenesterne bedst karakteriseres som ”et had/kærlighedsforhold. Bare uden kærlighed,” for nu at citere Svend Auken.

Hvor efterretningstjenesterne arbejder på højtryk for at skærme danskerne mod udenlandsk infiltration, politisk ekstremisme og terror, arbejder forskellige borgere og NGO-organisationer tilsvarende på højtryk for at beskytte hvad de opfatter som borgernes rettigheder.

Per Stig fik kærligheden at føle

Selv om Tilsynet med Efterretningstjenesterne er sat i verden for at sørge for, at alt nu foregår som det skal, så sker der med sjældne mellemrum, at også politikerne bliver ramt af de tjenester, de formelt har det øverste ansvar for.

Da den konservative toppolitiker Per Stig Møller i Påsken 1998 politianmeldte Rigspolitiet for at have lækket oplysninger om sin dengang 31-år gammel spritdom, var det netop de ikke-slettede personfølsomme oplysninger det handlede om. Møller var i 1967 blevet taget af Politiet for spritkørsel på et tidspunkt, hvor hans første unge hustru var ved at forlade ham til fordel for den kendte forfatter Thorkild Hansen. At dommen pludselig poppede op tre årtier senere for at miskreditere Per Stig Møller som ny formand efter Hans Engell, der netop var fældet af en aktuel spritdom, så Møller som bevis for, at kræfter i Rigspolitiet havde tiltvunget sig oplysninger i hemmelige arkiver, som skulle være slettet.

Den efterfølgende undersøgelse viste, at der i Rigspolitiet faktisk var foretaget et par ulovlige søgninger på 1967-dommen. Anklagemyndigheden kom dog aldrig til at rejse en sag, da man ikke kunne finde ud af, præcis hvilken politimand der havde søgt i et arkiv, der altså skulle have været slettet.

Hemmelig mainframe computer?

Måske Anders Kjærulff har ret, når han udpeger Aflandshage nær Københavns Lufthavn på Amager som hjemsted for PET’s hemmelige mainframe-computer, eller hvad det nu er. Fra overfladen ser Aflandshage ikke ud af noget særligt. Man kan så kun håbe, at tjenesterne under jorden, nede i dybet er lige så godt sikret, som vi er det i IT-Hotellets atomsikre bunker!

Tilføj en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

En del af

BFIH Logo

Partners

Authorized-partner-Heimdal

Kreditvurdering

Vi er en kreditværdig virksomhed baseret på Bisnodes kreditvurderingssystem. Vurderingen er foretaget ud fra en mængde forskellige beslutningsregler. Oplysningerne bliver opdateret dagligt via Bisnodes database. Kreditvurderingen af virksomheden er således altid aktuel.

IT-Hotellet ApS © 2018. All rights reserved.