Hjem til Danmark. Kun en tåbe frygter ikke Amazon!

Hvor dansk detailbranchen ryster ved udsigten til Amazon, kan vi konstatere, at endnu en dansker har sat sit mærke på IT-branchen

Egentlig kommer Jeff Bezos familie fra Holbæk. Men det er på Frederiksberg øverst i et af Danmarks højeste huse, Codanhus, at Bezos-datterselskab Amazon Web Services (AWS) nu er ved at indrette en dansk afdeling af verdensfirmaet, der i 2017 omsatte for 178 milliarder dollars.

Danmark har et kæmpe potentiale

”Vi glæder os til at skabe nye jobs og investere i forskellige miljøer fra vores nye kontor. Danmark har et potentiale, der ligger langt over landets størrelse, både når det gælder den højt kvalificerede talentmasse og de mange interessante virksomheder,” hed det 3.7.2018 i Alt om Data fra Guido Bartels, der er cand.merc. og ny chef for AWS i Norden.

Det ligner mere end et tilfælde, at Amazon nu troner fra deres nordiske hovedkvarter med udsigt til Sankt Jørgens Sø, for Amazon-stifterens oprindelige navn er netop Jørgensen; Jeffrey Preston Jørgensen. Han er søn af to teenageforældre som blev skilt, da han var lille. Jeff fik efterfølgende moderens nye mands spanske efternavn. Det ændrer dog ikke ved, at han med sin status som etnisk dansker tegner en udvikling, hvor danskerne og skandinaverne har reddet sig langt mere indflydelse på IT-udviklingen end vores indbyggertal lægger op til.

Danskerne styrer, skandinaverne styrer

Kigger vi os rundt, afspejler en del navne, at skandinaverne har rigtig godt fat om IT- og Internet-udviklingen. Linux, det kendte open source-styreprogram (der igen har affødt Chrome og Android) har sit navn efter den svensk-finske cand.scient. Linus Torvalds. Opera, browseren, der udmærker sig ved at være hurtigere end de fleste, kommer fra Norge, Spotify, der er verdens mest downloadede musik app, kommer fra Stockholm i Sverige. Selv om danske Janus Friis har vakt mest opmærksomhed gennem et usædvanligt fornærmet retsligt søgsmål mod ekskæresten Aura Dione, så er han også stifter af Skype, der bliver brugt af 660 millioner mennesker verden over. Tilsvarende er det et svensk par – Alexander Ljung og Eric Wahlforss – som står bag Soundcloud; en streamingtjeneste for dem, der ønsker at oploade og promovere dit eget album. Uforlignelige dansk er også Bluetoth-begrebet for trådløs kommunikation – opkaldt efter kong Harald Blåtand, der samlede danskerne.

Amazon er mere end hemmelighedsfulde

Amazon-gruppen overgår med deres 566.000 ansatte – de allerfleste dog i USA – selvsagt alle de andre tilsammen. Amazon sender 1,6 millioner pakker – dagligt! Og det er netop problemet. Selv om det er AWS som er startet op, så er Internet-detailbranchen nu fuldstændig alert. Computerworld har 18.4. prøvet at få ud af Codanhus, hvor stor markedsandel de satser på at opnå. Men udover at frigive en kundeliste som bl.a. tæller Netflix, Spotify, Mærsk, Ørsted, Joe & the Juice, Leo Pharma, TopDanmark og den skandaleramte Danske Bank, er Amazon ikke meget for at melde ud med noget som helst, og da heller ikke til Computerworld:  ”Markedsandel er et meget flyvsk ord at bruge på cloud-markedet i øjeblikket, fordi en cloud-tjeneste kan betyde 1000 ting for 1000 forskellige folk, så vores mål er ikke en bestemt markedsandel. Vores mål er at være en kunde-besat platform, som får nye kunder, og som skaber nogle af de bedste kundeoplevelser. Vi tror på, at vi har et forspring på det globale marked, men vi har ikke et bestemt tal, vi skal opnå i forhold til markedsandele. Sådan tænker vi ikke. Vi fokuserer på de gode kundeoplevelser fra dag til dag.”

Nu er det vel i virkeligheden på Internetdetailfronten at verdenslederen med de danske rødder vækker mest skræk og rædsel, selv om AWS er den hurtigst voksende del af verdenskoncernen, der i 2017 omsatte for 106 milliarder kroner.

Vi må omfavne giganten

”If you can’t beat them, then join them!” hedder et godt gammelt amerikansk ordsprog, som Henrik Salicath fra Bording Data tilsyneladende har taget til sig. ”Det er et spørgsmål om tid, før alle detailkæder må omfavne den amerikanske gigant.” siger han i en pressemeddelelse fra marts; ”I den kommende tid vil vi se mellem 50-70 procent af kæderne inden for nonfood gå i partnerskab med Amazon, og derved udnytte markedspladsen som ekstra salgskanal.”

Nu er det dog AWS, der netop har åbnet tre gigantiske datacentre omkring Stockholm som først står for skud, og i branchen husker man, at det ikke så sjældent er de små superambitiøse operatører som ender med at udkonkurrere giganterne:  ”De kan selvfølgelig en hel masse,” mener Danny Millek fra IT-Hotellet, ”men de har jo også sårbarheder ved at have sådan en størrelse. Historisk set har der jo været masser af eksempler på ”kæmper” der langsomt dør. De dør, alene på grund af størrelsen og den manglende mulighed for at agerer med hurtighed og agilitet, i modsætning til os mindre operatører, der har andre rammer og muligheder i markedet. Desuden opstår der sammen med deres indtog masser af muligheder, lige såvel som det måske kan fjerne andre muligheder. Så er det op til alle os andre at finde dem og udnytte disse nye muligheder”

Tilføj en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

En del af

BFIH Logo

Partners

Authorized-partner-Heimdal

Kreditvurdering

Vi er en kreditværdig virksomhed baseret på Bisnodes kreditvurderingssystem. Vurderingen er foretaget ud fra en mængde forskellige beslutningsregler. Oplysningerne bliver opdateret dagligt via Bisnodes database. Kreditvurderingen af virksomheden er således altid aktuel.

IT-Hotellet ApS © 2018. All rights reserved.