Pas på din forretning med remote backup

Med online backup er du hurtigt videre, hvis uheldet er ude.

Hver dag året rundt bliver danske virksomheder ramt af virus, indbrud, hackerangreb og nedbrud på hardware. Eller data forsvinder pga. uheld og menneskelige fejl.

Har du tænkt over, hvor længe din virksomhed kan overleve, hvis dine data forsvinder?

Antivirus er vigtigt, men backup er afgørende. Selv de bedste antivirus-programmer vil nemlig være på bagkant. Tænk bare på covid-19. Vaccinen skulle udvikles, før vi kunne komme videre.

Du kan nemt og hurtigt sikre dit arbejde og dine data ved hjælp af online backup. Inklusive fri support og til en pris, du kan stole på.

Hvad er remote backup?

Online backup betyder, at der bliver lavet en sikkerhedskopi af dine data.

  • Kopien, dvs. backuppen, bliver gemt et andet sted end hos dig selv.
  • Du slipper for at bruge plads på opbevaring af en backup-server.
  • Du sparer penge på indkøb af hardware og software til backup.

Det er nemt: Online backup foregår helt automatisk og forstyrrer ikke dit arbejde.

Spar tid med remote backup

Remote backup sker helt automatisk uden at forstyrre dit arbejde

Med remote backup behøver du ikke at løfte en finder. Du risikerer heller ikke at glemme at tage backup.

Backup af alle dine data og systemer sker helt automatisk via en krypteret internetforbindelse.

Hvis dit hardware bryder sammen, eller hvis der sker indbrud eller nedbrud, så er det muligt at få genskabt en stor del af de tabte data i løbet af ganske få timer.

Du kommer hurtigt i gang igen med online backup og undgår at miste omsætning og kunder. Det betyder, at remote backup i sidste ende kan redde din forretning.

Dine data bliver i Danmark

Backup af dine data bliver ikke sendt til en tilfældig ”sky”. Når du vælger online backup hos IT-Hotellet, er du sikker på, at dine data bliver på dansk grund.

Vi opbevarer din backup i vores datacenter i en bunker i Odense. Og vi overholder naturligvis alle regler i henhold til GDPR, EU’s persondataforordning.

Vi er uddannet i rådgivning omkring sikker opbevaring af data

Klimavenligt datacenter

Du får en bæredygtig løsning, når du vælger online backup hos os.

Hvem skulle tro, at online backup kunne gøres bæredygtigt og grønt. Men det kan det.

Over hele verden arbejder servere på højtryk for at gemme vores data. Det koster strøm, masser af strøm. Servere bliver nemlig varme og har brug for nedkøling.

IT-Hotellets datacenter ligger i en gammel bunker fra Den Kolde Krig, og bunkerens tykke vægge absorberer varmen fra serverne. Det betyder, at vi kun bruger halvt så meget strøm som andre datacentre. Vi skal nemlig ikke bruge strøm på at nedkøle de varme servere.

Vi sparer strøm, og du sparer strøm. Sammen bidrager vi til den grønne omstilling.

Få en samlet løsning med remote backup

Remote backup er en god løsning, hvis din virksomhed har egne servere. Men du kan faktisk spare endnu mere tid og også penge ved at flytte alle dine data og alle dine servere ud af huset. Det gør du ved at vælge serverhosting.

Har du brug for hurtig og nem adgang til dine data og filer? Så anbefaler vi, at du får tilknyttet et fjernskrivebord til din løsning. Det giver dig mulighed for at logge på fra en hvilken som helst computer.